Har du lyst til at være med til at holde en gammel tradition i live? Aalborg Kanonlaug er en forening af frivillige, og vi tager gerne imod nye medlemmer.
Som medlem er du med til at vedligeholde og betjene laugets historiske kanoner og skyde salut ved byens højtider og mærkedage, blandt andet nytårssaluten på Budolfi Plads den 31. december.
Det får du som medlem
- Et fællesskab med andre, der holder af tradition og historie
- Oplæring i sikker betjening af kanonerne
- Deltagelse i salutter, Kanondag og laugets arrangementer
- Uniform til salutter (pris oplyses ved henvendelse)
Møder og træning
Vi mødes til medlemsmøde den første tirsdag i måneden, 8–9 måneder om året. Samme dag træner vi på havnen ved laugets lokaler.
Hvem kan blive medlem?
- Du er mindst 30 år
- Du har en ren straffeattest
- Du har gå-på-mod og lyst til at deltage i træning, aktiviteter og arbejdet i lauget
- Du har lyst til at stå frem ved saluteringer i det offentlige rum
Vil du vide mere om kontingent, så skriv til os på kontakt@aalborgkanonlaug.dk.
